Har du fået jagttegn indenfor de sidste 3 år, har AMJ's nyjægerudvalg et super godt tilbud til dig!

Vort dynamiske AMJ-nyjægerudvalg har planlagt masser af aktiviteter specielt for nyjægere i det kommende år. For eksempel træning i afstandsbedømmelse, træning i lerdueskydning og i det tidlige forår er der også planlagt et riffelkursus som vil løbe over 3 gange. Første gang skal de forskellige skydestillinger gennemgås og øves. Anden gang skyder vi på riffelbanen i Skibelund og som afslutning skyder vi på hjortebanen i Måde til løbende mål. Vi har desuden flere jagtarealer hvor vi kan tilbyde nyjægere at komme på både hagl- og riffeljagt og der er også planlagt mange andre aktiviteter med fokus på nyjægere.

Som nyjæger kan man også kontakte udvalget og tilmelde sig en ”mentor” ordning. Ideen med dette er at man med kort varsel kan få tilbudt en plads på en jagt som har modtaget et afbud og ønsker at tilbyde pladsen til en nyjæger.

Selskaber og private jægere inviteres således også til at deltage i dette initiativ. Udvalget vil derefter finde en nyjæger som får tilbudt den aktuelle plads.

Vi vil derfor også gerne vide om nyjægeren vil deltage i haglbøssejagter eller riffeljagter og om vedkomne har hund.

Vi håber dette initiativ vil blive brugt, og at det vil være til gavn for både nye og ”gamle” jægere. 

Du kan naturligvis også kontakte AMJ's nyjægerudvalg og hør nærmere om mulighederne eller komme med gode forslag. 

Find mere her...

På nyjægernes egen hjemmeside
nyjægerne.dk eller på Facebook.

Nyjægerudvalg

Dennis Sørensen
Telefon: 30 89 55 50
E-mail: jagt.hustedgade@gmail.com
Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.